Ikke tale bare snakke

Rundetaarn
23. august – 28. september 2014

Hvad sker der, når 22 kvindelige designere fra forskellige designfagligheder arbejder i par
under temaet dialog og udforsker interaktionen, der sker i mellemrummet mellem
designerne, når forskellige fagligheder mødes i et sam- eller modspil?
Dette undersøger Rundkant med udstillingen IKKE TALE, BARE SNAKKE – Rundkant i
Rundetaarn, hvor det at snakke forstås som at undersøge og afprøve, i stedet for på
forhånd at komme med én endegyldig sandhed.
Med udstillingen udfordres Rundkants medlemmer til en designduel, hvor de kvindelige
designere to og to skal forholde sig til og skabe en fortælling omkring et selvvalgt
undertema, der lægger sig op ad udstillingens hovedtema dialog. Undertemaerne
spænder så vidt som spejling og kontrast til katalysator og siamesiske tvillinger. Resultatet
af det parallelle arbejde om at udarbejde et eller to møbler fordrer, at de endelige møbler
fremstår som konkrete, fysiske udsagn om et overlap mellem personligheder såvel som
fagligheder.
Rundkant ønsker med udstillingen at starte ”snakken” blandt møbelindustrien, designere
samt designinteresserede om en feminin æstetik og designtilgang, samt at lade
eksperimenter og storytelling bane vejen for en udvidet skandinavisk designtradition.

Udstillere:
Christina Overby Hansen & Kerstin Kongsted / Charlotte Bodil Hermansen & Lene Roehrig Kjær / Stine Weigelt & Lærke Thorst Balslev / Maria Lyhne Grønaa & Lisa Strøander / Nina Wasland & Julie Damhus / Anne Louise Bahn & Kitt Stuart Schwenn / Emilie Dissing Wiehe & Naija Nygaard / Katrine Marie Nielsen & Johanna Magoria / Helle Sveistrup Clausen & Kathrine Henneberg / Cecilie Marie Skov & Signe Mårbjerg Severin / Maria Rokkedahl & Anne Brandhøj.

Fotos:
Cornelia Gramkow og Christiane Helsted Juul

Hovedsponsorer:
Lifestyle & Design Cluster, Rundetaarn, Ege, Kulturstyrelsen, 15. Juni Fonden, Københavns Kommune.